Indslaget…

Skal budskabet ud?
Skal beskeden understreges?
Skal værdierne huskes?
Trænger i til en pause?
Skal det være det sjoveste I længe har set?

Kan du svare ja til mindst et spørgsmål?
…så er indslaget det helt rigtige for jer

Bugtaleri med masker

Se direktøren, Jonna fra kantinen, Frede ude fra lageret eller nogle HELT andre, folde sig ud som du aldrig har set dem før.

De fortæller om sig selv, virksomheden og nogle af de andre kollegaer. Intet er for stort eller for småt til at være blandt emnerne når ordene vælter ud af munden på dem uden de har kontrol over hvad der bliver sagt

Der kan være fokus på at få et budskab ud men det kan jo også være i “bare” skal have det sjovt

  • Grin giver energi

    Trænger I til at blive rusket lidt i løbet af en lang dag, så klarer indslaget den opgave. Efter at have grinet højt og længe vil I kunne fortsætte dagen med fornyet energi og opmærksomhed

  • Grin ryster sammen

    I løbet at indslaget vil der helt sikket komme nye fælles referencer på bordet som I sammen vil kunne grine af i lang tid fremover

  • Grin hjælper hukommelsen

    Har I et budskab der virkelig skal sømmes fast i bevistheden, så hjælper et godt grin med at få det til at ske

Hvem står bag indslaget?

Jeg hedder Jesper, er født i 1973 og er bosiddende i et lille hus syd for Aalborg, på kanten mellem by og natur

Jeg er uddannet indenfor den grafiske branche, men jeg har sideløbende underholdt siden 1995 og siden 2005 på fuld tid

Jeg elsker udfordringen med at ramme 100% plet ud fra de stikord jeg har modtaget og forløsningen når i som modtagere har tårerne trillende ned af kinderne

Jeg har tusindvis af indslag på samvittigheden. Det er jeres garanti for et indslag i formentlig aldrig glemmer